Guide til vask af sengetøj
Mange er i tvivl om, hvordan det nu er med vask af sengetøj. Vi elsker alle følelsen og ikke mindst duften af nyvasket rent og dejlig blødt sengelinned. Men alligevel kan vi alle diskutere disse spørgsmål - Hvor ofte skal man vaske sengetøj ? og ikke mindst hvordan vasker man sengetøj ? Og enige bliver vi nok aldrig, men der er nogle simple retningslinjer vi kan gå ud fra, for derefter at bruge sin sunde fornuft. Selvfølgelig er det jo også forskelligt, hvor meget vi sveder – om man spiser i sengen – nogen har sin hund eller kat med i seng eller om nogle i familien er ramt af allergi.
Sengen er et af de steder i hjemmet, hvor vi tilbringer temmelig mange timer og når vi sover udskiller kroppen, sved og døde hudceller. Derfor er det vigtigt, med den daglige rengøring af sit sengetøj og soveværelse – sørg for at få luftet ud og rengør dine sengesæt, dyner og puder hver dag.
Hyppighed af vask og skift af sengetøj
Hvor ofte skal man skifte sengetøj ? Og hvor tit skal man vaske sengetøj ? For at opretholde god hygiejne bør du vaske dit sengetøj regelmæssigt. En god tommelfingerregel er at vaske sengetøjet hver anden uge, men lider du af allergi eller har kæledyr, kan det være en god idé at vaske det oftere. Det anbefales at skifte sengetøj ca. hver 14 dag – allergikere bør gøre det ca. hver 7 dag.
Nogen vil sige, at det er rigeligt med skift og vaskning af sengetøj 1 gang om måneden, så sparer du også miljøet for CO2 og diverse kemikalier. Men vil du opretholde en god hygiejne sammen med din sunde fornuft, så skift dit sengetøj hver 14 dag. Regelmæssig udskiftning af sengetøj hjælper med at holde sengen frisk, hygiejnisk og fri for bakterier, hvilket kan forbedre din søvnkvalitet og generelle sundhed.
Hvor tit skal man skifte sengetøj og hvor ofte skal man vaske sit sengetøj :
- Hver uge: Hvis du har allergier, astma eller kæledyr, der sover i sengen med dig.
- Hver anden uge: For de fleste mennesker er dette passende.
- Hver måned: Hvis du sjældent bruger sengen (f.eks. i et gæsteværelse).
Ved at følge dette kan du sikre, at din seng forbliver ren og komfortabel.
Hvordan vasker man sengetøj ?
Hvordan skal sengetøj vaskes ? Hvor mange grader skal sengetøj vaskes på ? og hvilket program skal sengetøj vaskes på ? Det er nogle af de spørgsmål mange har. At vaske sengetøj i vaskemaskine korrekt er vigtigt for at sikre, at det forbliver rent, blødt og holdbart. Her er nogle tips til, hvordan du bedst vasker dit sengetøj.
Hvor mange grader skal sengetøj vaskes ved ?
Det er vigtigt at følge de specifikke vaskeanvisninger for forskellige materialer. For eksempel kan bomuld tåle højere temperaturer, mens satin og hør kræver mere skånsomme vaskeprogrammer. Generelt anbefales det at vaske sengetøj ved 60 grader Celsius. Denne temperatur er høj nok til at dræbe bakterier og støvmider, men skånsom nok til at bevare stoffets kvalitet. Hvis dit sengetøj er meget snavset eller hvis nogen i husstanden er syge, kan du overveje at vaske det ved 90 grader for ekstra hygiejne. Noget stof tåler ikke de høje temperaturer og ofte bevarer de lavere grader farver og tekstilet bedre. Tjek altid vaskeanvisningerne på etiketten for at sikre, at du vasker dit sengetøj korrekt. Og at du ikke står med spørgsmålet: hvilken temperatur skal sengetøj vaskes på ?
Sengetøj vasketemperatur :
- 40 grader : Ved ofte skift af sengetøj - mere miljøvenligt.
- 60 grader : Ved beskidt og meget sved.
- Kogevask sengetøj : Meget beskidt eller ved sygdom.
Hvilket program skal sengetøj vaskes på ?
Sengetøj vaskeprogram - Mange vaskemaskiner har et specielt program til sengetøj eller bomuld. Brug dette program, da det er lavet til at håndtere større tekstiler som lagner og dynebetræk. Husk giv kun dit sengetøj kogevask ved behov for at skåne vores miljø. Hvis din maskine ikke har et specifikt program til sengetøj, kan du vælge et strygelet vaskeprogram eller en almindeligt bomuld vask.
Hvordan vasker man sengetøj ?
- Er der specielle pletter på dit sengesæt, der ikke går af ved almindelig vask. Blod eller andet, så skal de sprøjtes eller smøres ind med noget pletfjerner. Man kan også skylle det under vandhanen i koldt vand med lidt opvaskemiddel inden vask.
- I vaskemaskinen med alt sengetøjet - dynebetræk, pudebetræk og lagen. Husk at sortere dit vasketøj i mørke, kulørte og lyse farver og vask sengetøjet med vrangen udad. Det er også en god ide at lukke lynlåse og knapper så det hele ikke vikler sig ind i hinanden og bliver ødelagt.
- Hvor meget vaskepulver skal man bruge ? Lidt forskelligt fra produkt til produkt. Se vedledningen på pakken eller flasken. Tilsæt et mildt produkt af vaskemiddel, gerne flydende. Når du vasker sengetøj og lagner, kan du overveje at bruge miljøvenlige vaskemidler. Disse er skånsomme mod både sengetøjet og miljøet, og de kan hjælpe med at reducere din miljøpåvirkning.
- Hvad gør skyllemiddel ? Skyllemiddel giver duft og blødhed men skyllemiddel kan være allergi fremkaldende da det kan indeholde parfume og forskellige farvestoffer. Derfor anbefales ikke brug af skyllemiddel når du vasker.
- Hvor mange grader skal sengetøj have ? Vask af sengetøj skal ske på en temperatur på mindst 60 grader, hvis du vil slippe af med husstøvmider. De høje temperaturer gør desværre det, at det krymper og slider på dit sengetøj, så indimellem kan det godt betale sig at vaske sengetøjet på lavere grader som 40 grader. Så du beskytter og bevarer dit sengetøj pænt i længere tid. Tjek altid vaskeanvisningen på dit sengetøj - heller ikke alle materialer kan tåle de høje vasketemperaturer.
- Tørring af sengelinned udenfor giver en dejlig og frisk ren duft, når du kryber under dynen. Men ved at tørretumble sengetøj, giver det den blødeste følelse og ved høje temperaturer, kan du også her afskaffe husstøvmider.
Følger du disse simple gode råd om vask af sengetøj, så vil du opretholde en god hygiejne og krybe under dynen til en god nats søvn, med god samvittighed og følelsen af velvære. Er det gamle ved at være slidt eller mangler du en god gaveide ? Så ta' et kig på vores store udvalg af sengesæt og farvede lagner. Sengetøj 140x220 eller dobbeltdyne sengetøj
Skal man vaske nyt sengetøj ?
Når man har købt et nyt sengesæt, er det fristende at lægge det direkte på sengen og glæde sig til at sove i det. Men er det egentlig en god idé? Mange stiller sig selv spørgsmålet: "Skal man vaske nyt sengetøj?" Her vil jeg dykke ned i, hvorfor det kan være en god idé at vaske dit nye sengetøj, før du tager det i brug. Vi kigger på både sundhedsmæssige og praktiske grunde, så du kan få den bedste oplevelse med dit nye sengetøj.
Hvorfor skal man vaske nyt sengetøj ?
Jeg vil helt klart anbefale dig at vaske sengetøj før brug. Du skal tænke på hele produktionsvejen frem til dig. Fra at de store ruller med forskelligt materiale bliver skåret og syet på fabrikken, til pakning i plast. Eller som mange er begyndt på kun at bruge pap, da det er mere miljøvenligt og hvor man kan føle direkte på materialet.
Helt frem til butikken, hvor mange hænder måske har følt på det samme sæt sengetøj, som du har købt med hjem. Prøv at forestil dig hvor mange hænder sengetøjet har været igennem, inden det kommer frem til din seng. Går du bare en lille smule op i hygiejne og sundhed er jeg helt sikker på at du vasker dit nye sengetøj for at undgå bakterier og rester af kemikalier, der kan være i nyt sengetøj.
Hvorfor nyt sengetøj vask :
- Giver forbedret åndbarhed til materialet.
- Blødere og mere bekvemt at sove med.
- Fri for bakterier og fjernelse af eventuelle lugte fra produktionen.
En anden ting er komfort. Nyt sengetøj er ofte meget stift. Vask af sengetøj gør det blødere og mere behageligt at sove med. Og hvad er mere førsteklasses end en god nats søvn i nyt sengetøj. Lider du af astma eller allergi, er jeg helt sikker på, at du vasker nyt sengetøj og anvender en vask ved høje temperaturer. Så der ikke er støvmider, husstøvmider eller andre bakterier i dit nye sengetøj. Så køber du nyt sengtøj vask det før brug!
Afsluttende vaskeråd
Håber du vil følge disse nyttige råd og tillykke med dit nye sengetøj, uanset om du har fået det som gave eller du har købt det selv. Håber også du fik svar på spørgsmålet: hvad vasker man sengetøj på ? Da det med korrekt vask og løbende vedligeholdelse af dit sengetøj, er afgørende for at sikre en god nats søvn og et sundt sovemiljø.
Ved at følge de enkle retningslinjer for hyppighed af vask og vaskemetode, kan du forlænge levetiden på dit sengetøj og samtidig opretholde en høj hygiejnestandard. Husk altid at tjekke vaskeanvisningerne på dit linned og tilpasse vask af sengetøj efter dine personlige behov. Med disse tips kan du nyde følelsen af frisk og rent sengetøj hver nat. God fornøjelse med din næste vask!
Opdateret af Gitte Ellehauge Jessen - 18 juni 2024