JULEGAVER BYTTES FREM TIL OG MED D. 10 JANUAR 2025
Kalkmalede vægge indendørs - Tips til kalkmaling til væg her

Kalkmalede vægge

Tips til kalkmaling til væg indendørs

Kalkmaling til vægge giver dig en smuk mat væg, fuld af spil og struktur. Da kalkmalingen jo giver det populære matte kalkede look kan du sagtens lave indendørs kalkmalede vægge - også med stærke farver. Det matte udseende gør, at farverne ikke virker for dominerende selvom du maler på store overflader. Og så er det altså en fantastisk smuk og nem måde at få mere farve på din indretning, uden det bliver for voldsomt.

Måske har du overvejet at male med kalkmaling indendørs? På vægge eller andet interiør ? Eller måske har du allerede haft gang i malerpenslen og kalkmalet diverse møbler, vægge eller andre småting? Uanset hvad, kan dette blogindlæg måske give dig inspiration og blod på tanden til at give dig i kast med at lave nye smukke malede vægge hjemme hos dig.

Signe valgte kalkmaling til væg

En kær kunde, Signe, har nemlig givet mig lov til at dele hendes før- og efter billeder af hendes kalkmalede vægge. Et smukt resultat, især når man tænker på at det er første gang hun nogensinde maler vægge med kalkmaling. Og hvad gør man når man gerne vil male, men er omgivet af børn, er gravid med terminsdato lige om hjørnet? Ja, spørg Signe! Man vælger da selvfølgelig at male med Vintage Paint kalkmaling - netop fordi malingen tørrer lynhurtigt, er kemifrit og godkendt til brug af både børn, allergikere og gravide.

Signe har kalkmalet vægge i hele fire forskellige værelser! Ja, du hørte rigtigt. FIRE værelser! Hun valgte at male en væg en anden farve i alle rum. Stuens endevæg blev kalkmalet, væggen i soveværelset fik også en tur, og så skulle væggene i børneværelserne da også lige have en tur med penslen. Og så skulle man jo tro at Signe havde fået nok af at male med kalkmaling, men tydeligvis ikke… For det endte med at både den gamle vugge, børnesengen og ikea-lege kasserne også fik en genopfriskende klat maling.
Selvfølgelig i matchende farve nuance, så der kom en rød tråd i indretningen.

Kalkmaling til væg på børneværelset i farven delightful plum - Fit 2000x2000Gry's væg farve blev Delightful plum. Ja, vuggen fik også en tur i samme farve.

Dét skal du bruge:

  • Kalkmaling til væg i ønskede farver
  • Malertape
  • Kalkkost, pensler, svamp i forskellige størrelser. Gerne facadepensel eller kalkkost. Jo bredere malerpensel, jo mere råt look
  • Rørepind
  • En skål vand eller to, valgfrit.

Sådan gør du:

1. Sørg for din væg er tør, uden støv, snavs og selvfølgelig uden huller og revner.

2. Rør malingen godt rundt, farve pigmenterne lægger sig ofte i bunden af bøtten.

3. Fortynd gerne kalkmalingen med lidt vand, eller dyb penslen ofte i en vand skål for sig.

4. Dyp penslen og mal på væggen i et tyndt lag på med tilfældige penselstrøg.
Jo vildere udtryk– små, men mange penselstrøg - Ønsker du et mere ensartet look, mal med lange penselstrøg eller rulle.

5. Mal gerne skiftevis med pensler i forskellige størrelser, for mere effekt.

6. Lad det tørre og mal eventuelt 2. lag mere overfladisk, med fortyndet eller “ tykkere ” kalkmaling, alt efter smag og behag.

Kalkmalet væg hos Anton i ocean blue kalkmalingSmuk kalkmalet væg på Antons værelset med Ocean blue kalkmaling.

Bedste 3 tips til kalkmaling på væg

  1. Brug en kalkkost, bred pensel og eller en svamp.
  2. Dyp penslen skiftevis i 2 eller 3 forskellige bøtter - Én med maling, én med fortyndet maling, evt. én kun med vand -  blot skift vandet og skyl penslen ofte.
  3. Mal på din væg i to lag, hvoraf første lag skal være tyndt. Lad det tørre inden nr. 2 lag. Især hvis du maler for tæt med en mørk farve, da du så vil få mindre spil og changerende effekt.

 Bemærk: Har du en væg med en sugende overflade, eksempelvis glasvæv eller savsmuldstapet, kan du få malingen til at række længere ved at fortynde den med en del vand. Får du lavet den for tynd, så blot lad den stå i nogle timer eller et døgn uden låg - indtil den er tyknet lidt igen.

Hvordan skal dine kalk malede vægge se ud?

Dette var blot et eksempel på hvordan du kan lave unikke kalk malede vægge. Der er et utal af forskellige fremgangs metoder når man arbejder med kalkmaling på vægge. Hvordan du så skal gøre hjemme hos dig? Det afhænger helt af hvilket resultat og hvilken stil du gerne vil lave.

Nogen vil jo bare gerne have en almindelig, fx blå kalkmalet væg, og dette gøres jo blot ved at male som man plejer med en malerrulle. Andre der måske har en helt glat væg og som gerne vil lave den rustikke stil, vil måske vælge at blande malingen op med noget sand, spartelpulver eller købe en primer med sandkorn i. Så får din kalkvæg et rustikt look, i den væg farve du har valgt. Kalkmaling væg har uanede af muligheder, nogen gange er det bare at forsøge sig frem. Du kan altid male vægge om igen.

Kalkmalede vægge i stuen med light petrol Signe lavede smukke kalkmalede vægge i stuen med light petrol kalkmaling.

 Vægge med effekter med kalkmaling indendørs

Skal du lave smukke effekter på din kalkmalede vægge, så er der mange forskellige måder at gøre det på. Og hvilket effekt look du vil have,er måske ikke lige det jeg vil have! Herunder vil jeg prøve at ridse et par af de mest brugte metoder, når du skal lave indendørs vægge med effekter. Men prøv dig gerne frem og lad os endelig høre hvis du har kommentarer eller andre sjove metoder til maling af vægge med kalkmaling, som giver flotte effekter.

Effekt med kun 1 farve kalkmaling :

  1. Ved at bruge små pensel strøg på kryds og tværs med en stor bred pensel.
  2. Dyp en svamp i vand og stryg svampen over tilfældige steder hvor du har malet, inden malingen er helt tør. Vandet vil så trække kalkmalingen med ned ad væggen som dråber, en udglidende effekt. HUSK: Ikke for meget vand. Dette kan gøres løbende mens man arbejder sig hen ad væggen. TIP Gå indimellem lidt væk fra væggen så ser du bedre effekterne i et bedre helhedsindtryk. Om du skal bruge svampen oftere eller mindre.
  3. Dup med en eller anden form for svamp, efter du har påført kalkmalingen på væggen, inden malingen er helt tør. Eller krøl et par sider af en avis sammen og dup den i malingen inden den tørrer.
  4. Bland din valgte farve maling op med fint strandsand, gør at væggen ser lidt grovpudset ud.

Effekt til væg med farvet vintage voks :

Mal først din væg med kalkmaling og lad den tørre helt op.

Giv væggen patinering med farvet vintage voks. Fx hvis du maler en grøn væg i stuen, kan du patinere væggen med en blanding af klar og brun voks. Kommer du den klare voks på først så kan du bedre styre den farvede brune voks. Der er forskel på om resultatet skal se beskidt ud eller bare smukt patineret. Den klare voks kan du faktisk bruge lidt som viskelæder hvis du får påført for meget af den brune voks.

Når du patinerer med voks er det en god ting at have flere forskellige farver voks i gang. Altid 1 klar voks til at nedtone de farvede vokse hvis de bliver for dominerende. Du behøver ikke at vokse hele væggen for at skabe effekt. Brug en pensel og dup den skiftevis i de farver vokse du har valgt. Dup nu væggen lidt tilfældig, nogle steder med lidt mere voks, andre steder med lidt mindre. Dette giver en lækker effekt på en malet væg.

Effekt malet væg med flere farver kalkmaling :

  1. Mal væg med soft cream og lad den tørre. Dyp den derefter med en natursvamp i fx antique cream. Væggen bliver mere rustik, selv om det er tone i tone, en smuk effekt.
  2. Samme teknik kan bruges med andre farver, enten tone i tone farver fx 2 grå nuancer eller med flotte kontrast farver. Hvis du først maler væggen sort og når den er tør dupper den over med en old turquiose farve. Du kan også lave dupperiet med svampen i flere forskellige farver der matcher.
  3. Jordfarve effekt får du hvis du først maler din væg med Warm latte. Når malingen er tør har du en svamp, en flad skål eller gerne tallerken med vand og en med vintage brown kalkmaling. Vigtig at det er noget flad. For ikke at få for meget maling på, dupper du den af på den flade skål først, så på væggen. Dup engang imellem i vandet, så du nogle steder får fortyndet malingen. Det er dette der giver det smukke spil i farverne og effekten på din væg. Denne effekt kan laves med alle ønskede farver.
  4. Lav en smuk væg dekoration. Mal først væggen i din ønskede farve. Når malingen er tør maler du med en anden farve, dekorations mønster på med en stencil malerrulle med mønster. Væggen skifter fuldstændig udtryk når du kører rullen over den malede væg. Du kan med rullen male pæne lige strøj, mønster eller du kan lave tilfældigt mønster ved at køre rullen på kryds og tværs over væggen. Du kan også vælge at lave dekorations mønsteret i flere forskellige farver.

Her synes jeg personligt at det er nemmest med forskellige farver maling, i samme nuance der matcher hinanden flot eller mixed med sjove kontrast farver. Og man behøver absolut ikke købe en stor spand kalkmaling til væg med 2,5 liter i alle farver. Selvfølgelig kommer det jo an på hvor stor en overflade du skal male, men vil du kun male en væg, som på Signes børneværelse, er der kun brugt en bøtte på 700 ml.

Dorthes malede vægge i stuen med soft linen kalkmalingSoft Linen kalkmaling med tilfældige pensel strøg på Dorthes vægge.

Dorthe’s malede vægge

Dorthe, som er en anden og meget aktiv maler kunde, skulle kalkmale et par vægge i hendes stue. Meningen var fra start at hun ville male med kalkmaling så den dækkede væggene helt. Men da hun først kom i gang med malerarbejdet, blev hun grebet af alle mulighederne med kalkmaling og endte op med kun at lave simple enkle strejf med farven “soft linen” kalkmaling på hendes stuevæg. Hun fortalte at hun måtte gå nogle gange frem og tilbage for at få udtrykket på væggen til at blive helt som hun gerne ville have det. Så manglede der lidt maling, et par strejf hist og pist, men til sidst endte hun op med 2 flotte og meget dekorative vægge i hendes stue. Som Dorthe skrev til mig:  ” Malet med en lidt bred pensel og tilfældige penselstrøg, hvilket har givet væggen en mere rustik overflade. Super fedt resultat vi har fået og tørretiden var hurtig.”

Hvad slags væg skal du male på?

Selvfølgelig er det også af betydning hvilken slags væg du har! Skal der males med kalkmaling på tapet, savsmuldstapet, glasvæv eller glat tapet? På pudset væg, murstensvæg eller trævæg. Nogen overflader suger mere maling end andre som fx mursten og en pudset væg - hér er det en god idé at bruge en primer først, så murstenene ikke suger alt din maling. Nogen maler også først med en neutral farve grund maling på fx nyt tapet eller trævæg. Dette er ikke nødvendigt men det gør at du ikke bruger lige så meget af din valgte farve kalkmaling.

Efterbehandling af kalkmaling på vægge

Det er ikke nødvendigt med efterbehandling af dine nymalede vægge, når du maler med kalkmaling. Men maler du vægge i køkken, entre eller på badeværelset, hvor der er større chance for pletter med beskidte hænder eller andet snavs, kan det være en god ide at efterbehandle væggene her med voks eller en gang mat lak. Du kan beskytte din kalkmalede væg mod pletter og snavs ved at afslutte med vintage voks, primer eller ultra mat lak. Det gør overfladen mere vaskbar. Både lak og voks kan overmales med kalkmaling igen, hvis du på et tidspunkt gerne vil have en ny eller anden vægfarve.

Færdig med de kalkmalede vægge

Når du har er færdig og tilfreds med dine kalkmalede vægge i din bolig, så kan du rimelig nemt med kalkmaling skabe den røde tråd i din indretning. Kig dig omkring i rummet og se hvad der kan males for at skabe helheden i rummet. Det kan være små ting fx på børneværelset som en hylde, vuggen eller lege kasser som Signe malede. I stuen kan det være billedrammer, lampeskærme eller måske det bare kunne være nogle tomme flasker, der med den samme farve eller en matchende farve kalkmaling kunne skabe helheden i rummet. ( Brug tomme øl-, mokai flasker som små vaser ) Du kan også male gamle dåser og skotøjsæsker med malingen og bruge dem til opbevaring af papirer, bånd eller andre småting.

Skab den røde tråd i indretningen med kalkmaling

Harmonien kan skabes nemt ved udskiftning af tekstiler men du kan også selv farve dem med malingen. Gamle spejle med guldrammer er populære og giver en god effekt i indretningen, disse kan også anbefales. Enten at bruge dem som de er eller at give rammen en gang maling der passer til din indretning. Gamle bøger malet og patineret, måske med lidt bånd omkring. Kunne ligge lidt tilfældigt på kommoden og skabe den røde tråd i indretningen hjemme hos dig. Som du nok kan høre, så kan jeg blive ved! Brug fantasien, det behøver ikke være et kæmpe projekt når du dekorerer og indretter dine rum i boligen. Skaber en sammenhæng i farver og nuancer og dermed den røde tråd i indretningen hjemme hos dig.

Jeg håber du har fået lidt kreativ inspiration. God fornøjelse :-)

Kreative og kærlige hilsner, Gitte

Interesseret i flere kreative ide'er til hjemmet

7 tips med DIY kalkmaling

7 tips med DIY kalkmaling

Slip kreativiteten løs med kalkmaling – se de 7 bedste tips her!

7 tips med DIY kalkmaling

Male gammel kommode

Male gammel kommode

Opdag kreative idéer til at forvandle din kommode – klik her!

Male gammel kommode

Mal gulv med stencils skabeloner

Mal gulv med stencils skabeloner

Gør gulvet til noget særligt med kalkmaling og stencils!

Mal gulv med stencils skabeloner

Vintage kalkmaling- male med kalkmaling

Vintage kalkmaling- male med kalkmaling

Nemt, hurtigt og miljøvenligt, opdag fordele ved kalkmaling!

Vintage kalkmaling- male med kalkmaling

 

Relaterede produkter

Delightful plum kalkmaling støvet blomme farve
Dusty green kalkmaling støvet grøn
Light petrol kalkmaling petroleumsfarve
Ocean blue kalkmaling til møbler og vægge
Old grey kalkmaling varm lys grå farve
Soft Linen vinateg Paint kalkmaling til møbler og vægge
Warm Latte kalkmaling til møbler - vægge og interiør