JULEGAVER BYTTES FREM TIL OG MED D. 10 JANUAR 2025
diy adventskranse få inspiration her

Inspiration til adventskrans

Unik juletradition DIY adventskranse inspiration

Når julen nærmer sig, har vi alle traditioner - ting vi plejer at gøre og lave. En tradition der er blevet en fast del af julen, er adventskransen. Den smukt dekorerede krans med fire lys, der tændes hver søndag i adventstiden, bringer en følelse af varme og forventning til vores hjem. Adventstiden er en hyggelig tid, hvor vi tæller ned til juledagene og juleaften med lækker mad og julegaver. Og hvad er mere perfekt end at skabe en hjemmelavet adventskrans og gøre den helt unik og personlig? Her vil jeg komme med masser af inspiration til diy adventskranse, så du kan komme i gang med et spændende og kreativt projekt i denne dejlige tid. Læs med og lad dig inspirere til at skabe noget smukt og helt særligt til advent.

Inspiration til dine adventskranse

For mig selv er det lidt forskelligt hvad jeg laver af adventskrans fra år til år. Nogle år har jeg 2 dekorationer, en i køkkenet hvor vi er mest og så en anden adventsstage i stuen. Jeg laver ikke de traditionelle men mere i stilen med juledekorationer, bare med 4 lys. Men sjovt og hyggeligt er det når man er kreativ og selv har lavet en flot adventskrans til hjemmet. Nemt er det jo også da man kan købe rigtig mange flotte adventsstager der er ganske nemme at pynte med gran, kviste eller lidt smukt nordisk julepynt.

Hvordan laver du så en adventskrans?

En måde at lave en adventskrans på er ved at bruge en klassisk krans og derefter tilføje din egnen personlige twist. Du kan starte med at finde din base for kransen. Skal det være en halmkrans, metalkrans, en krans af ler eller oasis? Disse kan købes mange steder eller du kan selv binde en med grene fra haven. Brug gerne gran eller andre vintergrønne planter, der tilføjer en smule duft og farve til din adventskrans.

Når din krans er lavet, er det tid til at dekorere den. Du kan bruge alt fra bånd, glaskugler, kogler til friske blomster og lys. Lad din kreativitet løbe løbsk og tænk på, hvad der passer bedst til din indretningsstil og personlige smag. Hvis du ønsker en traditionel adventskrans, kan du tilføje fire lys til din krans - et for hver søndag i advent. Hvis du er mere til det moderne look, kan du prøve at bruge forskellige farver, pastelfarver og materialer der skaber en unik og iøjnefaldende adventskrans. Du kan for eksempel bruge pink julekugler sammen med grankogler.

Farvetema og stil til adventskransen

Husk at placere de fire lys i kransen, en for hver adventssøndag. Du kan bruge klassiske hvide stearinlys eller vælge farverige lys, der passer til dit farvetema. De mest brugte farver er grøn, rød, hvid og guld, men du kan vælge de farver, der passer bedst til at skabe en sammenhængende og personlig indretning hjemme hos dig. Husk at tage stilling til om det skal være med store bloklys, smukke lange laklys eller de helt små søde bedelys?

Nogle foretrækker en mere traditionel og rustik stil med naturlige materialer som kogler, bær og kanelstænger, mens andre måske ønsker en mere moderne og minimalistisk tilgang med enkle former ofte lavet med en base af metal. Find din stil!

Adventskrans inspiration til jul - Fit 1200x1200

Inspiration til 3 forskellige adventskranse

Disse tre forskellige idéer til adventskranse giver dig mulighed for at tilpasse din juleudsmykning efter din personlige stil. Den traditionelle nr. 1 kan nemt gøres moderne ved at udskifte gran med smukke hortensia eller andre tørrede blomster. Uanset hvilken du vælger, vil de bidrage til at skabe forventningens glæde i løbet af adventsperioden.

Traditionel adventskrans med levende lys

Materialer: En oasiskrans, 4 tynde stearinlys, grønt pyntegrønt som gran eller fyr, julekugler eller andre dekorative elementer, julepynt som stjerner eller kogler, blomsterbånd, grønt bindegarn.

Sådan gør du:

  1. Fastgør de 4 lys i kransen.
  2. Dæk oasis-skummet med grønt pyntegrønt, og fastgør det med grønt bindegarn.
  3. Dekorer kransen med julekugler, julepynt og smukt bånd.
  4. Placer julens krans som et smukt centrum på dit bord eller et andet fremtrædende sted i dit hjem.

Minimalistisk adventskrans med lys

Materialer: Enkle adventsstager til lys i metal, der kan fås metalstager til kronelys, bedelys og kertelys - vælg din favorit. 4 hvide eller grønne lys, små julekugler eller glimmerstjerner, eucalyptus blade (eller andet grønt).

Sådan gør du:

  1. Placer de 4 hvide lys i metalkransen, sæt dem evt. på et lysfad.
  2. Dekorer omkring lysene med små julekugler, glimmerstjerner og evt. adventstal på hvert lys. Er der ikke plads til pynten på holderen, så kan det nemt lægges på fadet under holderen og pynte sammen med den grønne pynt som du har valgt.
  3. Læg nogle eucalyptus blade eller andet grønt under holderen for at tilføje en naturlig touch og en lækker duft.

Naturlig adventskrans med stearinlys i glas

Materialer: 4 glasvaser eller krukker i forskellige størrelser, hvide stearinlys, grankogler, små grene eller kviste, bånd, naturlig snor som jutegarn.

Sådan gør du:

  1. Placer et hvidt stearinlys i hver glasvase eller krukke.
  2. Dekorer hver vase med grankogler og små grene eller kviste.
  3. Bind et bånd omkring hver vase og tilføj evt. en snor der dækker hele arrangementet.
  4. Placer dekorationen på et fad eller i en række på et bord og tænd et lys hver søndag i advent.

inspiration til adventskrans - Fit 1200x1200

Adventstiden

Når din adventskrans er færdig, er det tid til at tænde det første lys på den første søndag i advent. Dette er en smuk og symbolsk måde at markere tiden indtil jul. Mange har traditioner med familien på disse søndage. Hvor de samles og henter juletræ, laver julepynt, spiser æbleskiver eller bager lækre hjemmebagte julekager. Hver søndag tændes et nyt lys, indtil alle fire lys brænder, og juleaften endelig er kommet.

Tips til din adventskrans

Find ud af hvor du vil have din adventskrans stående eller hængende i år. Så ved du hvor meget den må fylde i højde og bredde. Skal den stå midt på spisebordet, er det måske et aflangt eller rundt fad du skal bruge? - Er det på skænken i køkkenalrummet hvor der ikke er noget billede eller noget andet bagved der forstyrrer? - Så er det jo bare med at få brugt al den bredde og højde du kan.

Næste skridt som er grundlaget for din adventskrans. - Skal det være en halmkrans med gran, en elsket kæmpe bakke - en af de populære firkantede adventsstager med glassider - eller har du en rund krans i metal du pynter forskelligt op år efter år - 4 urtepotter, søde flasker til lys på et fad ???

Herefter er det farvevalg til dine julelys - Røde, hvide eller blå lys - bloklys, laklys eller bedelys - Har du nogle små juletræskugler i en flot farve du plejer at bruge som skal matche lysene eller vil du kun bruge ting fra naturen ?

Nu er det så bare at få sat de ting sammen på en måde så det ser flot ud - tit ser det super godt ud når det pynt man bruger ligges eller sættes fast lidt tilfældigt. Adventskransen er ikke kun en smuk juledekoration, men også en måde at markere adventstiden og forberede sig på julen. Ved at tilføje din personlige touch og kreativitet kan du skabe en helt unik adventskrans, der bringer glæde og forventning til dit hjem. Så gå i gang med at samle materialer og lad din fantasi løbe løbsk.

Glædelig adventstid og en vidunderlig jul. God fornøjelse!

Glem ikke at dele din smukke adventskrans med dine venner og familie. Det kan være en god idé at tage et billede af din adventskrans og dele det på sociale medier fx pinterest eller i din familie chat, så andre kan få inspiration fra dit kreative arbejde.

Find masser af forskellige ting, hvormed du kan pynte din adventskrans.