JULEGAVER BYTTES FREM TIL OG MED D. 10 JANUAR 2025
Farver til soveværelse inspiration i beroligende gode farver

Farver til soveværelse

Inspiration til farver i soveværelset.

Skab ro i soveværelset med farver med beroligende effekt. Kan farve valg virkelig have betydning for en god nats søvn? Ja, der er lavet forskellige undersøgelser af hvordan de farver vi har i soveværelset, kan indvirke på os mennesker. Påvirke os så vi føler os mere afslappede, hvilket gør vi bedre kan falde i søvn og sove i længere tid uden afbrydelser. Så hvis du søger ny soveværelse inspiration og skal i gang med en helt ny opfriskning af indretningen i dit soveværelse. Er det dine bedste farver til soveværelse, du først skal vælge. Her er det en god ide at vælge gode rolige farver til væggene og mal gerne med matte farver. Det giver en rolig effekt, hvor for meget glans kan give uro.

Der er mange forskellige faktorer at overveje, når du vælger farver til soveværelset. Herunder den stemning du ønsker at skabe, størrelsen på rummet og mængden af naturligt lys, det modtager. Andre overvejelser omfatter, om du vil male alle væggene i dit værelse eller kun 1 væg. Samt hvordan andre møbler, belysning, vægdekoration og andre indretnings genstande kan påvirke udseendet af din valgte farve. Uanset af hvilken grund du har søgt på inspiration til farver i soveværelset ! Så er der et par overvejelser du skal gøre dig, inden du vælger din farve.

  1. Tænk over hvilken stemning du vil skabe? Romantisk, nordisk stil….
  2. Er rummet stort nok til en mørk farve? For stort til kun en lys farve?
  3. Lysindfald og lamper. Kan ændre udseende på farven. Mal en farveprøve i dit soverum.
  4. Andre møbler, tekstiler eller pynt der skal matche dine farver til soveværelse ?
  5. 1 farvet væg eller alle vægge?
  6. Skal jeg blot indrette med en ny farve af tilbehør som møbler, tekstiler og interiør?

Hvilken farve er bedst i soveværelset ?

Selvom der er mange forskellige farver, der kan bruges i soveværelset, er visse farver særligt velegnede til at skabe et afslappende og beroligende rum. Den bedste farve i soveværelset, kan være de dybe blå, smaragdgrønne og dæmpede gule. Som alle giver varme og komfort uden at være for lyse eller overvældende. Ved at inkorporere disse som grundfarver i dit soveværelse, kan du skabe et hyggeligt og indbydende soverum.

Uanset om vi indser det eller ej, kan farverne i vores miljø have en dyb indvirkning på os. De kan få os til at føle os mere afslappede og hjælpe os med at falde i søvn lettere, hvilket resulterer i længere og mere afslappet søvn. At vælge de rigtige primærfarver til dit soveværelse er et vigtigt skridt i at skabe et afslappende og beroligende rum, der gør det nemt at slappe af sidst på dagen. Soveværelser farver inspiration:

Beroligende og gode farver til soveværelset:

  1. Blå
  2. Lys gul
  3. Grøn

Disse 3 nuancer er alle kendt for deres beroligende effekt, hvilket gør dem til ideelle valg til at skabe en afslappende atmosfære som vægfarver til soveværelse. For en endnu mere afslappende hygge stemning, prøv at bruge bløde, dæmpede nuancer i stedet for lyse og levende farvetoner. De er samtidig 3 farver der er i naturens tegn. Blå kendetegner himlen og havet. Den gule farve er solen og de grønne er græsset og skovens farve. De fleste mennesker finder disse 3 farver gode til at skabe ro i et rum, da de ikke er for overvældende eller intense.

Husk at dette er dit personlig rum og hvis 1 af disse flotte rolige farver ikke er din yndlingsfarve, så kan du lave en farveblanding med din bedste farve til soveværelset som sekundærfarve. Hvilke farver passer til mig ? Find mere farveinspiration til vægge og de beroligende 3 tendenser herunder.

Blåt soveværelse inspiration i rolige farver

Blåt soveværelse

Farven blå kendetegnes ved at udstråle harmoni, afslapning og at være beroligende.

Der findes mange forskellige nuancer af blå, så det kan være svært at finde den helt rigtige der passer til dit soveværelse. De mørkeblå farver giver fred og ro, mens en farverig lys blå kan have den modsatte effekt og kan skabe energi specielt dem med meget glans og kraftige lyse nuancer. Går du mere efter en blød dyb blå farve, så kan den have en afslappende og beroligende effekt på dig, skabe harmoni - hvilket jo er perfekt til et soveværelse. Det er dog vigtigt at huske på at for meget blå kan gøre at rummet vil virke køligt. Inspiration til vægmaling soveværelse i blå kalkmaling her

Grønt soveværelse

Den grønne farve udstråler sundhed, natur, er beroligende og virker afstressende.

Vil du have dit soveværelset til at emme af natur? Så ville jeg gå efter en grøn farve eller et smukt farvespil af grønne nuancer til din indretning. Vælger du en mørk grøn farve, vil det give et dybere udtryk, som i skovens dybe stille ro. Hvilke farver passer sammen med grøn ? Mørke dybe grønne nuancer matcher flot med mørke møbler, både gamle fine møbler men også de mere moderne mørke træmøbler. Kombinerer du grøn og hvid giver det et let og elegant udtryk, hvor du med en farveblanding af gul og grøn giver soveværelset et frisk pust hvor det føles som forårssolen der skinner ind ad vinduerne. Se vægfarver soveværelse i grøn kalkmaling her

Grønt soveværelse inspiration til gode farver

Gult soverum

Farven gul udstråler god energi, masser af varme og har en positiv effekt.

Hvis du er vild med de varme nuancer er gult et godt valg til soveværelse, specielt de lysegule farver. Den gule farve kan også nemt sættes sammen med andre flotte farver som fx grøn, blå og forskellige røde farver. Den kan bruges som grundfarve på alle vægge i rummet hvor du tilføjer møbler der giver en smuk kontrast og skaber helheden som du drømmer om. Eller brug den lysegule med et flot blomstret tapet på en væg – her blomstrer romantikken virkelig.

Farveinspiration med kontrastfarver

Hvis du vil have farven til at fremhæve et bestemt møbel, dine tekstiler eller større interiør i soveværelset så kan det nemt gøres med flotte og beroligende kontrastfarver. En lys vægfarve og et mørkebrunt skab er et simpelt eksempel på farver der giver en smuk kontrast og fremhæver skabet. Det kunne også være den anden vej rundt med en mørk vægfarve og et lyst møbel fx mørkegrå væg med et hvidt møbel. Skal vi så vælge nogle af de beroligende farver, som har en god virkning på os. Så kunne væggen være lys dæmpet gul og skabet blåt eller væggen grøn og møblet i en fin lysegul nuance.

En anden id'e er at soveværelset udelukkende skal have 1 farve på væggene og så bruge naturlige materialer som fx træ til at give soveværelset kant og fine kontraster. Med enkelte store ting kan du nemt ændre udtrykket i rummet. Det kunne fx være et stort gammelt klædeskab med udskæringer, væghylder i træ i patineret look eller bambusmøbler og ting.

Det kunne også være sjove ting og interiør som betyder noget for dig! Fx en kæmpe lampe i et specielt design i en smuk farve. Billeder eller plakater med farvestrålende motiver der ville skabe en god kontrast til lyse vægge, der fungerer som en neutral baggrundsfarve. Det kommer helt an på din smag og indretningsstil. Men det giver et roligere udtryk hvis alle større overflader harmonerer med hinanden.

Nogen vil også syntes at det vil være for meget med farve på alle væggene i soveværelset og du kan sagtens nøjes med at male 1 væg med fx grøn og så resten af væggene i soveværelset i hvid eller creme. Nogen vil måske også mene at lys gul er for kedeligt så der kan man jo kombinere med et flot antikt gammelt møbel i grøn eller blå. Så skaber du en lækker kontrast, stadig i de rolige farver.

gult soveværelse inspiration til beroligende farver

Lyse eller mørke farver?

Mørkt, måske sort soveværelse

Populært er det blevet at skabe hulestemning med mørke farver i soveværelset, som sort, grå eller mørkeblå. Det giver en intim og hyggelig stemning med mørke farver på væggene. Sort og grå giver et utroligt fint og elegant look, som er både stilrent og moderne. Det er især populært i store byer, hvor mange mennesker har små lejligheder. De mørke farver giver en illusion af mere plads – og så slukker det godt for lyset fra gaden, hvis du bor på en travl gade. Samtidig gør de også rummet mindre så er dit soveværelse meget småt bør du måske ikke male hele rummet med den mørke maling.

Hvis du vælger at male dit soveværelse i en mørkere nuance, vil det give dig mulighed for at skabe et roligt og afslappende miljø. Et mørkt soveværelse kan virke lidt intimiderende, men hvis du vælger de rigtige møbler og tilbehør, kan det gøres til et super hyggeligt rum. Tænk fx på et lækkert rum i mørkeblå kombineret med lamper og andet interiør i guld, messing eller en smuk pangfarve. Eller måske har du et stort soverum med plads til en hyggekrog med fine bambusmøbler kombineret med et spejl på væggen med bambusramme. Samtidig kan mørke eller sorte soverum gøre at du sover bedre da der intet lys er der generer.

Lyse farvenuancer til soveværelset

Er du kun til de lette og lyse farvenuancer? Og du trænger til forandring i dit soveværelse. Så er det måske på tide at male væggene i en flot lys ny grundfarve. Lysere nuancer af beige, gul eller lyserød giver et mere let og behageligt look. Ja, du kan bruge alle de lyse pastelfarver. De er især populære til soveværelset eller til børneværelser, hvor man ønsker at skabe en hyggelig og afslappet stemning. Men de kan sagtens bruges i ethvert rum i boligen.

Med en lys farve til soveværelset kan du skabe et lysere og mere energisk miljø. Hvis du vælger en hvid eller råhvid som bundfarve, kan dette give dig mulighed for at tilføje personlighed til dit rum med møbler og dekorationer. Et lyst soveværelse giver en følelse af lethed og et større rum. Så har du fx dit kontor indrettet i soveværelset er det helt klart bedre med lyse frem for mørke farver. Men uanset om du vælger en mørk eller lys soveværelses farve, så er det vigtigt at du finder den der passer til dig.

Lyse farver til soveværelset - pastelfarver

Farve inspiration soveværelse

Husk dette er kun farve inspiration til soveværelset. Det er selvfølgeligt vigtigt at du vælger en farve som du har det godt med, hvor du føler dig afslappet og godt tilpas. Så du hver aften kan gå i seng og føle dig rolig og nyde en god nattesøvn.

Hvis du sover uroligt og måske endda har svært ved at falde i søvn? Kan du prøve mange af de gode råd og vedledninger man kan finde forskellige steder som:

  • Undgå for meget varme i soveværelset.
  • Lav nogle gode faste rutiner der gentages hver dag før sengetid.
  • Sørg for at der er helt mørkt i rummet.
  • Lad være med at drikke kaffe om aftenen.

Region hovedstaden har lavet en pjece med flere gode råd til dig der har svært ved at sove. Find de gode soveråd her

Og virker de gode søvnråd så ikke på dig? Det næste du så kan prøve er at lave en makeover i soveværelset med nye beroligende farver. Det er jo ingen garanti for at du sover bedre, men alt er værd at prøve hvis man lider af søvnproblemer. I sidste ende er farvevalg til dit soveværelse jo et personligt valg baseret på dine yndlingsfarver, ønsker og indretningsstil der skaber et hyggeligt indbydende drømmeværelse, perfekt til hvile og afslapning.

Opdateret af Gitte Ellehauge Jessen - 25 maj 2024

Relaterede produkter

Baby blue kalkmaling svag lyseblå farve
Dusty blue kalkmaling frisk støvet blå farve
Dusty green kalkmaling støvet grøn
Dusty turquiose kalk maling turkis farve
Ocean blue kalkmaling til møbler og vægge
Petrol blue kalkmaling til møbler petroleumsblå
Royal blue kalkmaling kongeblå til møbler og vægge
Forest green vintage paint kalkmaling
Moss green vintage paint kalkmaling
Powder blue vintage paint kalkmaling pastel lyseblå farve
Warm blue kalkmaling blå maling til møbler
Warm yellow kalkmaling gul maling til møbler og vægge