JULEGAVER BYTTES FREM TIL OG MED D. 10 JANUAR 2025
DIY legekøkken sådan bygger du det bedste børnekøkken i træ med køleskab

DIY legekøkken i træ

Skab et personligt legekøkken til dit barn

Du møder her Carina og hendes datter Lærke på snart 1 år. Carina har været så sød og dele sit helt fantastiske hjemmelavede legekøkken i træ med os. Ideen tog form da lille Lærkes 1års fødselsdag nærmede sig. Carina ville selv lave et indendørs mini børnekøkken til Lærkes børneværelse. Gerne anderledes, et køkken, hvor hun selv kunne sætte sit præg på både farver og selve designet. Og ja, billederne taler for sig selv. Et helt unikt lyserødt DIY legekøkken med køleskab i et meget naturligt udseende som Lærke kan få glæde af i mange år fremover. Køkkenprojektet endte med at inddrage flere forskellige familiemedlemmer og blev et sjovt og hyggeligt fælles hjemmelavet genbrugs projekt. Hvor alle nu har glæde af at se lille Lærke lege og hygge sig gevaldigt.

Det startede med at Carina skrev dette til mig på FacebookCarina med Lærke siddende på skødet - Fit 400x400

Hej, håber i kan hjælpe mig

Jeg skal have malet et gammelt møbel så jeg kan få lavet et Legekøkken ud af det til min datters 1års fødselsdag. Kan se i har en slags kalkmaling som skulle være nem at bruge, men da det er lidt svært at se farver på en skærm og jeg ikke har prøvet den maling før håber jeg på lidt vejledning.

Skal jeg slibe ned først eller er det nok at tørre af?

Er det bedst med en skumrulle for en helt glat overflade eller en pensel?

Skal jeg bruge voks til afslutning?

Er denne farve mere lyserød end lilla? Se billede (dark rose)

Den skal passe til lyserød/rosa

Har disse to møbler jeg skal renovere

Carina vedhæftede et par billeder og vi skrev lidt frem og tilbage om farver og jeg fortalte og rådgav hende bedst muligt. Om hvordan hun skulle bruge den miljøvenlige kalkmaling på sine gamle træ møbler, der skulle blive til det bedste børnekøkken til Lærkes værelse.

Trin-for-trin guide til legekøkkenet

Carina startede med at finde et gratis gammelt brugt tv bord og en lille mini reol, meget billigt. Dernæst fortæller hun:

  1. Vi startede med tv bordet, savede hul til håndvasken, som er lavet af en metalskål og en gammel kasseret vandhane. Begge dele er kun limet på med almindelig universal byggelim.
  2. Derefter savede vi en køkkenlåge til, som vi havde tilovers. Den lavede vi til en ovn låge og satte plexiglas i og træknopper på så den blev fin.
  3. Kogepladerne er savet ud af en gammel bagbeklædning fra et tøjskab. Derefter malet sorte med sølv kant. Der er skruet træknopper på som drejeknapper til temperaturen på kogepladerne.
  4. Køleskabet har fået spotlys i, som styres med en fjernbetjening. De er bare klistret op med det dobbeltklæbende tape som fulgte med. Lågerne har fået små porcelæns knopper som håndtag.
  5. Både tvbord og reol er malet med kalkmaling og derefter fået voks
  6. Bordpladen er malet med resterne af kalkmalingen og sølv akrylmaling. Det er dyppet på med penslen og så dyppet efter med en krøllet klud. Gardinet er håndsyet og sat op med 2 små kroge og en snor. I reolen på væggen er der blevet skruet kroge i fra Egesgave.dk som skal bruges til enten legeting som køkkengrej eller viskestykker.

Så blev legekøkkenet færdig og vil bare sige tusind tak for rådgivning med kalk maling, er fuldt ud tilfreds. Mega lækkert og nemt at arbejde med og jeres service har været tip top fra start til slut. Mormor har hæklet lege maden. Lærke får sit DIY legekøkkenet i sin 1 års gave her til sommer.

Trin for trin guide til legekøkkenet - Fit 2000x2000

Materiale liste, hjemmelavet legekøkken

Får du også lyst til at lave dit helt eget personlige hjemmelavede legekøkken i træ? Så er det ret nemt at følge Carinas guide eller blot få inspirationen til hvordan du kommer i gang med dit eget diy køkken. Dette kan jo også bruges udendørs i legehuset lige så vel som på børneværelset. Her får du listen på hvad Carina har brugt til sit lav selv legekøkken.

Materialer:

  • Et gammelt gratis tv bord i træ
  • En gammel mini træ reol til en billig penge
  • 700ml kalkmaling warm cream
  • 700ml kalkmaling faded rose
  • 100ml kalkmaling dusty rose
  • Lille smule sort akryl maling, kunne også være kalkmaling.
  • Lille smule sølv akryl maling, kunne også være kalkmaling.
  • Voks, hun brugte klar voks.
  • 3 små pensler
  • 1 lille malerrulle
  • Malertape
  • Slibesvamp

Derudover brugte Carina diverse skruer, hængsler, et gammelt armatur / vandhane, metal skål, plexiglas, knopper og resttræ.

Giv legekøkkenet farve og personlighed

Carina og hendes familie har virkeligt gennemført deres projekt med dette DIY legekøkken, helt ned til mindste detalje. I farver der matcher flot sammen, selvfølgelig i fine lyserøde pige farver til Lærkes værelse. Bemærk at gyngestolen også lige har fået en omgang med kalkmaling i samme lyserøde farve, så indretningen på pigeværelset er både sød og sammen hægende. Du kan finde mange sjove og lækre ting til børn, helt sikkert i samme farve nuancer, som kan være med til at skabe gode rammer for leg og fantasi på børneværelset. Hvilket skaber ro og orden på en god måde.

Med hensyn til farvevalg kan man gå efter farver der matcher børneværelset eller bruge flotte kontrastfarver til vægfarven. Man kan gøre det sjovt ved at male prikker, hjerter, tern eller male en sjov tekst. Finde noget fedt tapet eller folie og lime op på det lille køkken. Alt efter smag, kan du tilføje masser af personlighed som passer hjemme hos jer!

Nu er det din tur til at skabe dit eget personlige legekøkken! Med Carinas guide og materialeliste er du godt på vej til at spare penge og samtidig skabe et unikt og sjovt legetøjskøkken til dit barn. Husk at det ikke behøver at være perfekt eller ligne noget fra en butik - det vigtigste er, at det bliver sjovt og personligt for dit barn.

Så sæt i gang med at finde det rette tv-bord eller reol, lad din kreativitet blomstre. Giv legekøkkenet farve og personlighed, så det bliver en sjov og hyggelig del af dit barns leg. Og måske kan du også inddrage bedsteforældre eller andre familiemedlemmer til at hjælpe med at hækle lege-maden eller finde på andre sjove små detaljer til køkkenet.

Diy legekøkken i træ med køleskab hjemmelavet børnekøkken i lyserød med personlig stil - Fit 2000x2000

Er DIY legekøkkener sikre for børn at bruge?

Ja, DIY legekøkkener kan være lige så sikre som køkkener, der er købt færdige. Det afhænger dog af, hvordan køkkenet er bygget. Det er vigtigt at vælge materialer af høj kvalitet, som er sikre for børn at røre ved og lege med. Vær også opmærksom på eventuelle skarpe kanter eller hjørner og sørg for at afrunde disse eller dække dem til. Hvis du følger nogle grundlæggende sikkerhedsregler og tager dig tid til at bygge et sikkert DIY legekøkken, vil det være en sjov og kreativ måde at spare penge på og give dit barn en fantastisk legeoplevelse.

Sikkerhed: Sådan holder du legekøkkenet sikkert

Når du bygger et legekøkken til dit barn. Sørg for at alle hylder og skuffer er fastgjort ordentligt, så de ikke falder ned på dit barn. Brug sikre kroge og hængsler til at fastgøre døre og låger, sørg for at der ikke er skarpe kanter eller splinter på træet på legekøkkenet. Tjek at alle søm, skruer og knopper er ordenligt skruet i så barnet ikke kan rive sig eller dele af køkkenet kan løsne sig.

Hvis du vil undgå farlige materialer, kan du vælge at bruge økologisk og miljøvenligt træ samt maling uden skadelige stoffer. Kalkmalingen som Carina har brugt er godkendt til børneværelser og miljøvenlig. Det er også en god idé at tjekke, at der ikke er små dele, der kan blive slugt eller udgøre en kvælningsfare for dit barn.

Bygger du køkkenet af lette materialer eller kravler dit barn op på alting? Så kan det være en god ide' at skrue det fast i væggen med et par beslag. Så er du sikker på at det ikke vælter ned over barnet. Med disse forholdsregler kan du skabe et sikkert og sjovt legekøkken, som dit barn vil elske at lege med i mange år.

Carinas hjemmelavede legekøkken diy projekt til Lærkes børneværelse - Fit 2000x2000

Fælles familie børnekøkken projekt

En ting der gør mig rigtig glad når jeg hører om Carinas DIY legekøkken. Er at de har formået i fællesskab at inddrage flere familiemedlemmer og i sidste ende at gøre det til et fælles projekt. Som Carina skriver har mormor fx deltaget ved at hækle legemaden til køkkenet. Glæden ved at kunne være med og lave noget sjovt sammen til børnene eller en man har kær, den er stor.

Har du nu fået lyst til at lave dit eget hjemmelavede legekøkken? Så er Carina’s minikøkken jo rigtig fin inspiration til hvordan du kan gribe dit projekt an. Det behøver jo ikke at være helt de samme møbler og ting man bruger. Det kunne jo også være et møbel i stål eller andet der kan tåle at stå udendørs, man kunne lave rum med låger hvor der var plads til opbevaring af alle køkkentingene eller med en tavle til indkøbslister og opskrifter.

Find ideer online på blogs, sociale medier eller i magasiner. Prøv Ikea hacks, hvis du hacker det populære Ikea børnekøkken kan du finde masser af ide'er til at gøre det mere personligt og sjovt. Måske du finder noget der inspirerer dig! Lav din kreativitet spire frem og gå på jagt efter gamle genbrugs møbler i træ, metal eller plast du kan trylle om til dit helt eget projekt.

Hvor du kan finde det du skal bruge?

Ofte kan man på fx loppemarkeder eller i genbrugsbutikker finde små mindre møbler der mangler en låge, bagbeklædning eller har andre fejl og mangler. Her er det en god ide’ lige at stoppe op og tænke hvad man evt. kunne lave og gøre med disse ting. I øvrigt kan man også finde både gamle vandhaner, skruer og hængsler i massevis i mange af de specielle byg genbrugsbutikker der findes. Hvis ikke det lige er noget man har på lager i værkstedet eller skuret. Så alt i alt vil du kunne lave et mini legekøkken til en meget billig pris.

Det er sjovt og tilfredsstillende at bygge noget selv, og det er en fantastisk måde at engagere sig i sit barns leg på. Så tag udfordringen op og lav dit eget DIY legekøkken - det vil helt sikkert blive værdsat af dit barn og give masser af timer med sjov leg.

Herfra siger vi MANGE TAK til Carina, Lærke Lærke der sidder i sofaen - Fit 2000x2000  og resten af familien for at dele dette med os.

Relaterede produkter

Faded rose kalkmaling støvet lyserød farve
Dusty rose kalkmaling støvet rosa farve
Klar vintage voks til møbler og træ til efterbehandling
Sort kalkmaling black velvet
Warm cream kalkmaling brækket hvid til møbler