JULEGAVER BYTTES FREM TIL OG MED D. 10 JANUAR 2025
10 gode råg om levende lys

10 gode råd om levende lys

Sådan brænder du levende lys korrekt

Levende lys skaber en varm og indbydende atmosfære, der kan forvandle ethvert rum til et hyggeligt tilflugtssted. De bringer ikke kun lys, men også en følelse af ro og velvære. For at sikre, at dine levende lys brænder smukt og sikkert, er det vigtigt at følge nogle grundlæggende retningslinjer. Her er nogle 10 nyttige tips til, hvordan du bedst håndterer og vedligeholder dine levende lys, så du kan nyde deres skønhed og charme uden bekymringer.

 

♥ Klip vægen til 1 cm. før du tænder lyset. En væge der er for høj, kan resultere i en for høj flamme, som kan få dit stearinlys til at sode.

♥ Trim kanterne på bloklys. Kanter der er høje vil reducere adgangen til oxygen og kan derved få lyset til at ose.

♥ Placer aldrig lys i træk. Det får lyset til at sode og dryppe.

♥ Sæt ikke lys i nærheden af eller på en varmekilde. Du risikerer at lysets evne til at brænde kan medføre at det ændrer form eller drypper.

♥ Kvæl altid flammen. Hvis du puster lyset ud, risikerer du at det lækker, soder eller eksplosion af fyrfadslys.

♥ Lys som brændes ved en temperatur over 25 grader, kan overbrænde. Dette betyder at lyset kan dryppe, brænde med for stor væge og forkorte brændetiden. 

♥ Hold stearinen fri for rester af tændstikker, lysets dekorations materiale og andet snavs. Objekter i stearinen kan antændes.

♥ Brug kun fyrfadslys i en holder der har god ventilation. Ellers kan paraffinen overophede og skabe en risiko for eksplosion.

♥ Flyt aldrig et brændende lys. Kan medføre at det starter med at dryppe og/eller sode.

♥ Efterlad aldrig et brændende lys uden opsyn. Kvæl flammen hvis det oser eller brænder uroligt. Hold brændende lys udenfor børn og kæledyrs rækkevidde.

Find levende lys og stager til dine lys

 

Ved at følge disse enkle, men effektive råd kan du nyde dine levende lys på en sikker og optimal måde. Levende lys er som regel lavet af paraffin, ren stearin eller naturlig voks og bivoks og har evnen til at skabe en magisk stemning og bringe en følelse af hygge og afslapning ind i dit hjem. Husk altid at behandle dem med respekt og omtanke, så du kan nyde deres skønhed, varme og eventuelt duft. ( duftlys ) Lad dine levende lys skinne smukt og skabe masser af hygge i dit hjem.

Når du bruger levende lys i hjemmet afgiver de små partikler når de brænder. Dit indeklima og disse partikler kan føre til irritation i luftveje og hovedpine. Det der er mest vigtigt ved afbrænding af stearinlys er om de soder. Soder dine lys meget så anbefaler jeg at du giver dig af med de lys. Hvis lyset brænder korrekt - det vil sige: Brænder roligt, uden at ose og sode så fremkommer der ikke så mange partikler i dit indeklima. Du bør efter brug af levende lys, lufte godt ud, som jo anbefales dagligt alligevel.

Enligt miljøstyrelsen hjemmeside er der ikke den store forskel på stearinlys materialer. Om det er stearin eller paraffin er ikke det afgørende siger de. Det vigtige er om lysene soder eller ej. Læs selv hvad de skriver om grønne tips her

Skrevet og opdateret af Gitte Ellehauge Jessen - 24 juli 2024